Holdet er for de større børnehavebørn der kan lave gymnastik selv. Imens mor og far sidder i omklædningsrummet, skal vi lege, hoppe, løbe og have det sjovt, mens vi også bliver udfordret motorisk.
Holdet vil indeholde rim/remser, sang og musik. Vi skal bruge vores sjove små redskaber i form af ærteposer, bolde, faldskærm, hulahop ringe. Vores lidt større redskaber bruger vi til at bygge sjove redskabsbaner, hvor vi bl.a. skal lære at slå kolbøtter og vejrmøller.
Vi skal være vilde og larme men også rolige og koncentrerede, vi skal også øve os i at vente på tur og stille os bagerst i en kø.
Vi glæder os til at du kommer og viser os hvad du kan.

Børnene skal være fyldt 4 år ved sæsonstart.


Instruktør: Lykke Møller Iversen

Jeg er mor til 3 livsglade unger, som elsker at tumle og være vilde. Det er det vigtigt for mig, at de kommer til at bevæge sig og udfordre deres krop, så de bliver ved med at opdage, hvor forunderlig den er. Da vi flyttede til Viby i 2011 var der ikke plads på forældre/barn holdet, og jeg besluttede mig derfor for selv at melde mig som instruktør. Jeg blev så glad for det, at jeg har valgt at forsætte, og har siden haft puslinge, forældre/barn og indskolings hold. I år har jeg 2 forældre/barn hold, Puslinge 4-5 år og holdet for minispring 0.-1.- klasse.

Instruktør: Michelle Koustrup

Hjælpeinstruktører: Cecilie, Asmus, Tilde, Mette, Marie og Bella.


Onsdag kl. 17.00 -18.00

Dåstruphallen

6. september - juni

Max. 30 deltagere

Pris: 650 kr.